Tjen dine egne penge

Hvordan finder jeg et job - skal jeg arbejde

En tur på cafe, en ny mobil eller noget helt tredje, som du føler, du lige står og mangler. Det hele koster penge, men hvordan får du lige råd til det?

Selv-tjente penge har større værdi

Det bedste ved at tjene sine egne penge er, at du ved, der selv er blevet kæmpet for at tjene dem. Ved at kæmpe for sine egne penge, får tallene på kontoen også en større værdi hos én. På den måde, vil der oftest spares penge sammen til noget, der står højt på ønskelisten. Det du bruger dine selv-tjente penge på, vil du automatisk også passe bedre på, fordi du ved, hvor meget du har arbejdet for at tjene dem.

Hvilket arbejde skal jeg søge?

Men hvordan finder jeg så lige sådan et arbejde? Tænker du. Alle har en eller anden drøm om, hvad de gerne vil arbejde med, eller hvad de synes er sjovt. Et fritidsjob kan være noget, der ligner dit drømmejob, noget der minder om dine fritidsinteresser, eller noget du måske ikke lige havde regnet med at skulle arbejde med. Det er vigtigt, når der bliver søgt et arbejde, at holde alle mulighederne åbne. Det er sjældent, du lige finder det, du drømme om i første hug. Og det er helt okay. Snak lidt med dine venner og forældre om, hvad der er af muligheder, dér hvor du bor. Det er klassisk at søge arbejde i de lokale butikker og spisesteder.

En god huskeregel vil være, at selvom du måske ikke drømmer om at blive opvasker eller rengøringsdame, så kan du stadig lære af det, og det er i sidste ende, noget der er godt at kunne. Det gode ved et fritidsjob er, at du har muligheden for at prøve mange forskellige erhverv. Du får lov at se et job indefra, og samtidig har du muligheden for at finde noget andet, når du har lyst.

Andre fordele end pengene

Det er selvfølgelig pengene, som for de fleste er den grundlæggende grund til at arbejde. Derudover er der andre fede grunde til at have et fritidsjob. Du får som sagt lov til, at se erhvervet lidt bag facaden. På den måde får du en indsigt i, om det er et erhverv, du selv vil kunne lide at arbejde i. Det er en god måde at udelukke og overveje, hvad du egentlig kunne tænke dig at uddanne dig til senere. Ved at være ungarbejder kommer du ofte til at arbejde sammen med andre unge. Når du arbejder sammen med andre unge, kommer du også til at lære dem at kende, og på den måde kan du udvikle nye venskaber. Det er en total win win situation 1. Du tjener penge, 2. Du får ideer om, hvad erhvervslivet går ud på, 3. Du udvikler nye venskaber

Jeg har en drøm

Hvis du er en af dem, som allerede godt ved, hvad du vil uddanne dig til og faktisk gerne bare vil ud og prøve det erhverv, skal du da bare følge din drøm! Selvom du er ungarbejder, skal det ikke holde dig tilbage. Hvis du går rundt med en drøm om, hvad du virkelig gerne vil være, så find en arbejdsplads, hvor det erhverv er eller noget der ligner. Det kan være en fysisk arbejdsplads, men det kan også være jobs på nettet. Just go for it! Det værste der kan ske ved at sende en ansøgning er, at du får et afslag. Får du et afslag, så søger du jo bare et nyt sted.

Skrevet af Julie Hölck Østergaard d. 04-12-2019 i Fritid, Tweens og teens